At håndtere sin vrede
Måder vi udtrykker vores vrede på kan illustreres ved en linje, hvor der er en skala fra nul til 10.
- Ved nul bider du det hele i dig, er overflink og overtilpasset.
- I midten af skalaen, fra 4-6, bruger du vreden til at hævde dig selv på en naturlig måde
- I den anden ende af skalaen bliver du hidsig, tænder af, eksploderer, mister kontrollen og bliver måske voldelig.
Mange af de mænd, vi møder på Center for Selvmordsforebyggelse, er enten i den ene eller den anden af skalaen, eller også svinger de fra side til side – i pendulsving.
Lige når du har fået nok af at være overflink, eksploderer du måske. Så skammer du dig over det og vender så tilbage til at være overflink. Du bruger ikke din vrede på en konstruktiv måde til at få markeret dine meninger og behov.
Risikoen for at være overflink og konfliktsky gælder i lige så høj grad mænd som kvinder.
Naturlig selvhævdelse
Begrebet naturlig selvhævdelse er et udtryk, der betyder, at nu tør jeg gå på scenen og sige min mening i en række situationer og i øvrigt vælge, hvornår det er klogt og ikke klogt at gøre det. Vælg dine kampe med omhu. Det kan du lære. Du kan lære at mærke, hvornår din irritation stiger ved at øve dig i at observere, hvad det egentlig er, du bliver irriteret over. Du skal lære at lytte til din irritation og tænke: ”Her er noget jeg skal tage stilling til. Skal jeg reagere og i så fald hvordan?”.
At undgå det røde felt
Den umiddelbare gevinst ved at være i det felt, hvor du er hidsig og får sagt det hele, er, at du får din vilje her og nu – og at andre bliver bange. Det at komme op i det røde felt af og til, kan godt være på sin plads, men hvis det er en permanent stil, så mister folk respekten for dig. Mange får også dårlig samvittighed over at have over-reageret. Hvis du vil lære at kontrollere din vrede, kan det være nødvendigt at lave ”time out”, når du kan mærke, at irritationen stiger, og du kun kan sige noget ”med fråde om munden”.
En time out kan være at gå en tur rundt om husblokken, gå en tur med hunden – og overveje, hvordan du får sagt din mening bedst. Du kan måske vende tilbage og få præsenteret dit budskab mere klart. Så bruger du vreden på en sund måde, så andre kan forstå, hvorfor du er vred. Vi skal ikke holde op med at være vrede (det er nemlig umuligt), men bruge det som en konstruktiv kraft.
Er du for flink?
Hvis du gang på gang tænker: ”Det er også for dårligt”, og ”folk behandler mig dårligt”, men du alligevel ikke reagerer på den følelse eller tanke, så er det værd at overveje, om du er for flink eller konfliktsky. Risikoen ved at være i den ende af skalaen er, at du bliver skuffet og frustreret over, at andre ikke er lige så flinke og hjælpsomme, som du selv er:” Når jeg hele tiden prøver at gøre alle tilpas, hvorfor er der så ikke nogen, der står parat til at hjælpe mig?” Derved kan du komme til at føle dig udnyttet.
Igen handler det om at styre ind på midten af skalaen og måske sige: Jeg kan ikke lave de andre om, men jeg kan måske selv komme med nogle andre signaler. Et eksempel: ” Jeg kan selv sige nej, når en ven gang på gang beder mig hjælpe ved en flytning mens han aldrig stiller op for at hjælpe mig.”