Uden at vi ved af det, har vi mange antagelser om livet, der bygger på, hvad vi sugede til os som børn. Det er antagelser om verden, om andre mennesker og om en selv. For eksempel: ”Verden er uforståelig.” ”Andre mennesker er fjendtlige” ”Jeg er forkert – ikke som alle andre.”
I alle familier er der desuden uudtalte leveregler, som vi mere eller mindre tilpasser os. For eksempel: Hvis du siger din ærlige mening, kan folk ikke lide dig. Hvis du ikke får en studentereksamen, bliver du ikke til noget. Hvis der ikke altid er pænt og rent, så vil andre se ned på os.
Sådanne leveregler kan være virksomme, selv om de aldrig direkte bliver udtalt. Først når du som voksen står i en situation, som du gerne vil ændre, bliver du nødt til at kigge på, hvilke leveregler, du vil bevare, og hvilke du vil omformulere eller nyskabe. Der kan let ske det, at du slet ikke bryder dig om de gamle leveregler, at de repræsenterer nogle holdninger, som du inderst inde er imod. Det kan være svært at finde sine egne værdier, at bruge sin egen målestok for godt og skidt, men det er også frigørende. Specielt hvis du får værdsættelse og anerkendelse for at gå nye veje – og hvis du selv oplever at være trådt i karakter.
Du skal ikke regne med, at det er fra forældre og søskende, du får størst opbakning, men måske støtter dine venner, din kæreste eller din kone dit projekt.