eller også kan jeg ikke bruges på arbejdsmarkedet!
Som mand får du ofte status gennem dit arbejde – og jo mere du arbejder, jo mere betydningsfuld kan du ende med at opfatte dig selv. Vi vil som regel gerne have, at andre ser os som betydningsfulde, og som en ”der klarer sig godt.”
Når ulykken rammer
En drastisk ændring i dit arbejdsliv kan ske som et bevidst valg, men det kan også ske, hvis du bliver fyret udsat for en arbejdsulykke, eller ramt af sygdom og pludselig befinder dig i en ny situation, hvor du har tabt vigtige funktioner og ikke kan bestride det samme som tidligere. I den situation kan det være svært at se nye muligheder, fordi du ikke selv har valgt, hvad der er sket. Det kræver derfor ganske meget livsmod at acceptere og tilpasse sig de nye vilkår og blive kreativ med hensyn til et nyt livsindhold.
Pas på ”alt eller intet”
En situation med en ufrivillig deroute eller ufrivilligt tab af arbejdsfunktion kan føre til selvmordstanker, specielt hvis du tænker i ”alt eller intet”: ”Enten genvinder jeg min funktion igen, eller også er der ikke noget liv”, eller ”Et liv i kørestol er ikke noget for mig.”
En situation som denne kan være særlig slem, hvis du er vant til at være meget handlekraftig og få tingene ordnet i en fart. Nu sidder du et helt andet sted, hvor ingen kan fortælle dig, hvordan dit liv ser ud om et år. Det kræver en ny indstilling, som blandt andet indebærer tålmodighed og opmærksomhed på små tegn på fremgang. Det er noget ganske andet end at være en håndværker, som har været vant til at kunne arbejde 20 timer i træk, hvis han havde lyst. Pludselig skal du indstille dig på at være afhængig af andre, fx mens du venter på erstatningsafklaring mm.
I forhold til systemet kan der opstå stor vrede på grund af langsommelighed og indviklede procedurer, så alene dét kan give nogen trang til at opgive det hele.
Det kan derfor være helt afgørende, at du finder frem til nogen, der kan guide dig igennem alle de oplevelser, som det kan medføre at være ”i systemets vold”, ikke komme nogen vegne, slå panden mod en mur. Det kan være din egen læge, som du skal fastholde kontakten til og som kan være den, der støtter dig. Det kan også være din fagforening og/eller socialrådgivere i fagforeningen eller kommunen.
”Vil du have jeg skal sidde og løse krydsord hele dagen!?” Sådan et spørgsmål viser både desperation, frygt og angst for at blive låst fast i en tilværelse som pensionist alt, alt for tidligt.
At se realiteterne i øjnene vil sige at erkende, hvad der er dine tab, men samtidig se på dine muligheder, på hvilke døre, der kan åbnes i fremtiden. Erfaringen er, at der ikke er ret langt fra lysten til at opgive alt til begyndende fremtidsplaner, hvor man så småt begynder at se: ”Hvad kan jeg så?”
Andre slags ændringer i arbejdslivet
Måske har du – på grund af en krise i dit liv – været nødt til at lave en drastisk forandring i dit arbejdsliv. Hvis du har følt dig presset til en ændring, kan det være for at få en bedre balance mellem privatliv og arbejde. En bedre balance mellem pligt og lyst – mellem hvad du synes, du bør gøre, og hvad du har lyst til at gøre.
Hvis du begynder at opleve stress på arbejdet, kan det være naturligt at forsøge at arbejde endnu mere. Et arbejde der måske i starten fyldte 37 timer, kan komme til at fylde 50-60 timer. Det er sjældent nogen god løsning. Du bliver mere udmattet og måske mindre i stand til at sortere vigtigt fra uvigtigt.
I en presset arbejdssituation kan lysten til at komme væk fra det hele blive meget stærk. Angsten for ikke at kunne opretholde forsørgerrollen og en god økonomi kan være nok til at få dig til at blive i en situation, som du samtidig godt ved, er uholdbar, og så opstår lysten til at forsvinde, tage flugten.
Mange mænd tror ikke, at der vil være forståelse for lysten til at slippe en ellers god position på arbejdsmarkedet. Derfor er det ikke så tit, de får talt med nogen om det. I et stykke tid vil du måske være tilbøjelig til at holde tankerne om, at ”nok er nok” på afstand, for det kræver også meget energi at lave det om. Umiddelbart kræver det måske færre kræfter bare at fortsætte, frem for at stoppe og sige ”NEJ, nu gør jeg noget helt andet!” Nogle mænd ender med at være fanget i angsten for økonomisk deroute og tab af status og følelsen af, at ”nu kollapser jeg.”
Jobs med ekstra belastning
I nogle tilfælde kan et job, du har elsket i længden blive så belastende, at du ikke kan holde til det. Det gælder fx områder, hvor du gang på gang bliver udsat for at skulle tage ansvar og være ”helt” i en dybt tragisk situation, fx inden for Falck, politi og militær. Der hersker formentlig stadigvæk en slags John Wayne-kultur i visse mandefag, hvor normen er, at du kan klare hvad som helst, for ellers er du lidt tøset. Det kan også være en bestemt team-kultur på din arbejdsplads, som fastholder dig i at bide tænderne sammen. I sidste ende kan du blive nødt til at forlade jobbet på grund af vedvarende stress-symptomer (PTSD)
Find andre rollemodeller
Det er vigtigt at finde nogle eksempler på andre mænd, som kan bryde usunde mønstre i arbejdslivet – og bryde dem med succes. Dem er der mange eksempler på, blandt andet kan du læse nogle af dem i de 12 historier, som mænd fortæller her på hjemmesiden.
Hvis du mærker, at der er ubalance mellem, hvad du kan holde til, og hvad du faktisk gør, så kræver det en opbremsning – og en eftertænksomhed med hensyn til din egne værdier. Vil du det her – eller er du gået hen og blevet en mus i en trædemølle?
Du kan fx tænke, at ”nu må du træffe et valg”, men der er forskel på at tage en beslutning, fordi man føler sig presset til det eller vente, til det er en overbevisning. At vente på overbevisningen, på sikkerheden af dit valg, giver det bedste resultat, men kæver større tålmodighed. Du kan være nødt til at tænke: ”Jeg vil det næste halve år lægge mere mærke til, hvad jeg har lyst til, og hvad jeg har det bedst med at gøre, før jeg træffer et valg.”