Om svingende selvværd
Mange med selvmordstanker har et meget lavt selvværd. De tror ikke, at de er noget værd. Hvis du føler dig som et nul, kan du risikere at isolere dig og dermed blive ensom: ”Jeg vil ikke ud i verden med den følelse, og jeg lukker ikke op, hvis der bliver ringet på døren”.
Lavt selvværd kan også ledsages af en angst for at blive afsløret som det nul, man inderst inde selv synes, man er. Omgivelserne vil typisk ikke opfatte dig som et nul, men du oplever, at dine kompetencer bare er en maske, en facade, som der ikke er hold i.
Nogle svinger fra at føle sig som et stort nul til at føle sig som et uopdaget, underkendt geni. Når du føler dig genial, kan det desværre føre til, at du foragter de mindre smarte, de mindre kvikke. Det skræmmer andre væk, og du kan også i den position risikere at føle dig ensom. Det er almindeligt, at ens selvværd svinger, men hvis det sker i meget ekstrem form, er der måske tale om en stemningssygdom, der kan kræve behandling.
Test din selvopfattelse i din omgangskreds
Målet er at lære at teste din følelse af selvværd i forhold til omgivelserne, altså i forhold til, hvordan andre opfatter dig. Synes de, at det, du har lavet, er noget skidt – eller lever du i virkeligheden op til almindelig standard for arbejdet? Og i den anden ende af spektret: Er din ide nu så fantastisk, eller er du ude på gyngende grund, hvor dine ideer skal korrigeres af andre, der er mere jordbundne?
Man kan tænke på det som en skala fra 0 til 10, hvor målet er, at du kommer til at befinde dig mere på midten af skalaen (mellem fire og seks) hvor du ikke er fejlfri, men heller ikke altid har ret i alle henseender. Det handler hele tiden om at afbalancere sin selvopfattelse. Når du føler dig som et nul, så hold fast i de kvaliteter, som du ved du også har – og modsat, når du føler dig som et geni, så husk at, andre menneskers respons kan være nyttig og ikke bare ødelæggende for din genialitet.
Selvkritik eller mangel på samme
I den ene ende af skalaen vil du typisk være for selvkritisk, og i den anden ende af skalaen vil du være alt for ukritisk. Igen handler det om balancegang. Jo mere bevidst du bliver om din egen placering på skalaen – hvornår du ryger ud i enderne af den – jo mere vil du være i stand til at tage omgivelsernes reaktioner ind og selv korrigere.