Når dilemmaer forekommer uløselige
Før selvmordstankerne bliver påtrængende, er der tit opstået et dilemma – en konfliktsituation, som er vanskelig at løse eller kan opleves som uløselig. Du tænker måske: Lige meget hvad jeg gør, så mister jeg ved det! I den situation kan presset blive så stort, at du bare ønsker dig væk.
Ofte vil der komme tanker i retningen af at forsvinde fra det hele, blive en ”forsvunden dansker” eller måske tage livet af sig for at få fred. Presset øges nemlig af at være låst fast, en følelse af at være fanget i en fælde. Hvis du har denne følelse af at være fanget i en fælde og ikke kan tænke dig ud af det, så er det NU du skal snakke med andre om det. For hvis du hele tiden føler dig fastlåst, stiger desperationen.
Det kan være fint at tænke på, at vi måske alle sammen har brug for at komme væk fra en pinefuld situation engang imellem, og så kan man flygte på en ufarlig måde, mens selvmordet derimod er den ultimative flugt, hvor man ikke kan vende tilbage.
Hvis tankerne bare kører i ring
I nogle af de livshistorier, du kan læse her på hjemmesiden, er det tydeligt, at mændene har haft brug for at komme væk fra en situation, som var uholdbar. At komme væk løser ikke det egentlige problem, men det kan give dig lidt fred og mindre pres i situationen og måske også mere overblik, hvis du giver dig selv lov til at kigge på det hele – lidt på afstand.
Derfor kan det være godt eller forståeligt, hvis du tager ferie i en uge eller siger: ”Jeg har brug for en tænkepause fra min kone/kæreste, nu tager jeg i sommerhus.”
Men hvis tankerne bare kører i ring, så har du snarere behov for at finde en at tale med, en sparringspartner, for ellers kommer der ikke nye løsningsmodeller. Så får du måske bare kortvarig fred ved at tage væk, men du får sjældent selv øje på de løsninger, du kan bygge videre på.
Den private logik og fejlslutninger
Når du kommer ud af fastlåstheden, vil du tit kunne se, at du har tænkt ulogisk – og blive forskrækket over det. Det kan man kalde ”den private logik”, som realistisk set er præget af fejlslutninger, fx at du når frem til at konkludere, at ”mine børn har det bedre uden mig”, eller ”jeg er bare et dårligt menneske”. Så er der brug for at andre siger dig imod, selv om du ikke helt tør stole på det, de siger. Fx at din familie elsker dig, selv om der er ”en masse bøvl med dig.”